संस्कृत-शब्दकोशः

रोध्र रोपक

रोप

रोप [रुह्-णिच् हस्य पः कर्मणि अच्]
1 The act of raising or setting up.
2 Planting.
3 An arrow; Śi. 19. 120.
4 A hole, cavity.



Correction: